LRU和LFU的区别和使用场景

以下的讨论实现都是奔着O(1)时间复杂度

LRU

LRU(Least recently used,最近最少使用)算法根据数据的历史访问记录来进行淘汰数据,其核心思想是“如果数据最近被访问过,那么将来被访问的几率也更高”。

LRU 总体上是这样的,最近使用的放在前边(最左边),最近没用的放到后边(最右边),

来了一个新的数,如果内存满了,把旧的数淘汰掉(最右边),

那位了方便移动数据,我们肯定不能考虑用数组,

呼之欲出,就是使用链表了,

解决方案:链表(处理新老关系)+ 哈希(查询在不在),

LRU 缓存算法的核心数据结构就是哈希链表,双向链表和哈希表的结合体。这个数据结构长这样:

1、通常会用来做缓存的算法 当缓存被填满时,它应该删除最近最少使用的项目。

1.JDK自带的LinkHashMap实现

public class LRUCache{
    int capacity;
    Map<Integer, Integer> map;

    public LRUCache(int capacity) {
        this.capacity = capacity;
        map = new LinkedHashMap<>();
    }

    public int get(int key) {
        if (!map.containsKey(key)) {
            return -1;
        }
        // 先删除旧的位置,再放入新位置
        Integer value = map.remove(key);
        map.put(key, value);
        return value;
    }

    public void put(int key, int value) {
        if (map.containsKey(key)) {
            map.remove(key);
            map.put(key, value);
            return;
        }
        map.put(key, value);
        // 超出capacity,删除最久没用的,利用迭代器删除第一个
        if (map.size() > capacity) {
            map.remove(map.entrySet().iterator().next().getKey());
        }
    }
}
View Code

2.Map+双向联表实现

package com.mashibing.leetcode.link;

import java.util.HashMap;
import java.util.Map;

public class LRUCache3HeadTail {

    private int capacity;
    private Map<Integer, ListNode> map; //key->node
    private ListNode head;  // dummy head
    private ListNode tail;  // dummy tail

    public LRUCache3HeadTail(int capacity) {
        this.capacity = capacity;
        map = new HashMap<>();
        head = new ListNode(-1, -1);
        tail = new ListNode(-1, -1);
        head.next = tail;
        tail.pre = head;
    }

    public int get(int key) {
        if (!map.containsKey(key)) {
            return -1;
        }
        ListNode node = map.get(key);
        // 先删除该节点,再接到 头部
        node.pre.next = node.next;
        node.next.pre = node.pre;
        moveToHead(node);
        return node.val;
    }

    public void put(int key, int value) {
        // 直接调用这边的get方法,如果存在,它会在get内部被移动到尾巴,不用再移动一遍,直接修改值即可
        if (get(key) != -1) {
            map.get(key).val = value;
            return;
        }
        // 若不存在,new一个出来,如果超出容量,把尾去掉
        ListNode node = new ListNode(key, value);
        map.put(key, node);
        moveToHead(node);

        if (map.size() > capacity) {
            map.remove(tail.pre.key);
            tail.pre = tail.pre.pre;
            tail.pre.next = tail;
        }
    }

    // 把节点移动到头部
    private void moveToHead(ListNode node) {
        node.next = head.next;
        head.next = node;
        node.next.pre = node;
        node.pre = head;
    }

    // 定义双向链表节点
    private class ListNode {
        int key;
        int val;
        ListNode pre;
        ListNode next;

        public ListNode(int key, int val) {
            this.key = key;
            this.val = val;
            pre = null;
            next = null;
        }
    }

}
View Code

2、也可以作为负载均衡的算法 

每次使用了每个节点的时候,就将该节点放置在最后面(做缓存时 放在前面),这样就保证每次使用的节点都是最近最久没有使用过的节点。

JDK自带的LinkHashMap实现

public String doRoute(String serviceKey, TreeSet<String> addressSet) {

        // cache clear
        if (System.currentTimeMillis() > CACHE_VALID_TIME) {
            jobLRUMap.clear();
            CACHE_VALID_TIME = System.currentTimeMillis() + 1000*60*60*24;//一天
        }

        // init lru
        LinkedHashMap<String, String> lruItem = jobLRUMap.get(serviceKey);
        if (lruItem == null) {
            /**
             * LinkedHashMap
             *      a、accessOrder:ture=访问顺序排序(get/put时排序)/ACCESS-LAST;false=插入顺序排期/FIFO;
             *      b、removeEldestEntry:新增元素时将会调用,返回true时会删除最老元素;可封装LinkedHashMap并重写该方法,比如定义最大容量,超出是返回true即可实现固定长度的LRU算法;
             */
            lruItem = new LinkedHashMap<String, String>(16, 0.75f, true){
                @Override
                protected boolean removeEldestEntry(Map.Entry<String, String> eldest) {
                    if(super.size() > 3){
                        return true;
                    }else{
                        return false;
                    }
                }
            };
            jobLRUMap.putIfAbsent(serviceKey, lruItem);
        }

        // put
        for (String address: addressSet) {
            if (!lruItem.containsKey(address)) {
                lruItem.put(address, address);
            }
        }

        // load
        String eldestKey = lruItem.entrySet().iterator().next().getKey();
        String eldestValue = lruItem.get(eldestKey);//LRU算法关键体现在这里,实现了固定长度的LRU算法
        return eldestValue;
    }
View Code

LFU

LRU算法是预测最近被访问的数据将来最有可能被访问到。

LFU(Least Frequently Used)最不经常使用。算法根据数据的历史访问频率来淘汰数据,其核心思想是“如果数据过去被访问多次,那么将来被访问的频率也更高”。

我们需要定义两个哈希表,第一个 freq_table 以频率 freq 为索引,每个索引存放一个双向链表,这个链表里存放所有使用频率为 freq 的缓存,

缓存里存放三个信息,分别为键 key,值 value,以及使用频率 freq。

第二个 key_table 以键值 key 为索引,每个索引存放对应缓存在 freq_table 中链表里的内存地址,这样我们就能利用两个哈希表来使得两个操作的时间复杂度均为 O(1)O(1)。

同时需要记录一个当前缓存最少使用的频率 minFreq,这是为了删除操作服务的。

这个数据结构长这样:

参考leetCode:https://leetcode-cn.com/problems/lfu-cache/solution/lfuhuan-cun-by-leetcode-solution/

1、LFU作为缓存算法

当缓存达到容量时,则应该在插入新的键值对之前,删除使用频次(后文用freq表示)最低的键值对。

如果freq最低的键值对有多个,则删除其中最旧的那个。

代码实现:

class LFUCache {
    int minfreq, capacity;
    Map<Integer, Node> key_table;
    Map<Integer, LinkedList<Node>> freq_table;

    public LFUCache(int capacity) {
        this.minfreq = 0;
        this.capacity = capacity;
        key_table = new HashMap<Integer, Node>();;
        freq_table = new HashMap<Integer, LinkedList<Node>>();
    }
    
    public int get(int key) {
        if (capacity == 0) {
            return -1;
        }
        if (!key_table.containsKey(key)) {
            return -1;
        }
        Node node = key_table.get(key);
        int val = node.val, freq = node.freq;
        freq_table.get(freq).remove(node);
        // 如果当前链表为空,我们需要在哈希表中删除,且更新minFreq
        if (freq_table.get(freq).size() == 0) {
            freq_table.remove(freq);
            if (minfreq == freq) {
                minfreq += 1;
            }
        }
        // 插入到 freq + 1 中
        LinkedList<Node> list = freq_table.getOrDefault(freq + 1, new LinkedList<Node>());
        list.offerFirst(new Node(key, val, freq + 1));
        freq_table.put(freq + 1, list);
        key_table.put(key, freq_table.get(freq + 1).peekFirst());
        return val;
    }
    
    public void put(int key, int value) {
        if (capacity == 0) {
            return;
        }
        if (!key_table.containsKey(key)) {
            // 缓存已满,需要进行删除操作
            if (key_table.size() == capacity) {
                // 通过 minFreq 拿到 freq_table[minFreq] 链表的末尾节点
                Node node = freq_table.get(minfreq).peekLast();
                key_table.remove(node.key);
                freq_table.get(minfreq).pollLast();
                if (freq_table.get(minfreq).size() == 0) {
                    freq_table.remove(minfreq);
                }
            }
            LinkedList<Node> list = freq_table.getOrDefault(1, new LinkedList<Node>());
            list.offerFirst(new Node(key, value, 1));
            freq_table.put(1, list);
            key_table.put(key, freq_table.get(1).peekFirst());
            minfreq = 1;
        } else {
            // 与 get 操作基本一致,除了需要更新缓存的值
            Node node = key_table.get(key);
            int freq = node.freq;
            freq_table.get(freq).remove(node);
            if (freq_table.get(freq).size() == 0) {
                freq_table.remove(freq);
                if (minfreq == freq) {
                    minfreq += 1;
                }
            }
            LinkedList<Node> list = freq_table.getOrDefault(freq + 1, new LinkedList<Node>());
            list.offerFirst(new Node(key, value, freq + 1));
            freq_table.put(freq + 1, list);
            key_table.put(key, freq_table.get(freq + 1).peekFirst());
        }
    }
}

class Node {
    int key, val, freq;

    Node(int key, int val, int freq) {
        this.key = key;
        this.val = val;
        this.freq = freq;
    }
}
View Code

2、LFU作为负载均衡算法:保证每次使用都是最不经常使用的节点

代码实现(此代码时间复杂度不是O1)

package com.mashibing.leetcode.link;

import java.util.HashMap;
import java.util.Map;

public class LRUCache3HeadTail {

    private int capacity;
    private Map<Integer, ListNode> map; //key->node
    private ListNode head;  // dummy head
    private ListNode tail;  // dummy tail

    public LRUCache3HeadTail(int capacity) {
        this.capacity = capacity;
        map = new HashMap<>();
        head = new ListNode(-1, -1);
        tail = new ListNode(-1, -1);
        head.next = tail;
        tail.pre = head;
    }

    public int get(int key) {
        if (!map.containsKey(key)) {
            return -1;
        }
        ListNode node = map.get(key);
        // 先删除该节点,再接到 头部
        node.pre.next = node.next;
        node.next.pre = node.pre;
        moveToHead(node);
        return node.val;
    }

    public void put(int key, int value) {
        // 直接调用这边的get方法,如果存在,它会在get内部被移动到尾巴,不用再移动一遍,直接修改值即可
        if (get(key) != -1) {
            map.get(key).val = value;
            return;
        }
        // 若不存在,new一个出来,如果超出容量,把尾去掉
        ListNode node = new ListNode(key, value);
        map.put(key, node);
        moveToHead(node);

        if (map.size() > capacity) {
            map.remove(tail.pre.key);
            tail.pre = tail.pre.pre;
            tail.pre.next = tail;
        }
    }

    // 把节点移动到头部
    private void moveToHead(ListNode node) {
        node.next = head.next;
        head.next = node;
        node.next.pre = node;
        node.pre = head;
    }

    // 定义双向链表节点
    private class ListNode {
        int key;
        int val;
        ListNode pre;
        ListNode next;

        public ListNode(int key, int val) {
            this.key = key;
            this.val = val;
            pre = null;
            next = null;
        }
    }

}
View Code
原文地址:https://www.cnblogs.com/ssskkk/p/14951689.html