python 18 三元,生成,递推

1.三元表达式

简单而又不失去可读性的if else 语句。

# 语法格式: 条件成立时要返回的值 if 条件 else 条件不成立时要返回的值
x=1
y=2

# res=x if x > y else y
# print(res)


res=111111 if 'egon' == 'egon' else 2222222222
print(res)

# 应用举例
def func():
    # if 1 > 3:
    #     x=1
    # else:
    #     x=3

    x = 1 if 1 > 3 else 3

2.生成式

简单而又不失去可读性的生成生成列表,字典等的语句。

l = ['alex_dsb', 'lxx_dsb', 'wxx_dsb', "xxq_dsb", 'egon']
# new_l=[]
# for name in l:
#     if name.endswith('dsb'):
#         new_l.append(name)


# new_l=[name for name in l if name.endswith('dsb')]
# new_l=[name for name in l]

# print(new_l)

# 把所有小写字母全变成大写
# new_l=[name.upper() for name in l]
# print(new_l)

# 把所有的名字去掉后缀_dsb
# new_l=[name.replace('_dsb','') for name in l]
# print(new_l)

# 2、字典生成式
# keys=['name','age','gender']
# dic={key:None for key in keys}
# print(dic)

# items=[('name','egon'),('age',18),('gender','male')]
# res={k:v for k,v in items if k != 'gender'}
# print(res)

# 3、集合生成式
# keys=['name','age','gender']
# set1={key for key in keys}
# print(set1,type(set1))


# 4、生成器表达式
# g=(i for i in range(10) if i > 3)
# !!!!!!!!!!!强调!!!!!!!!!!!!!!!
# 此刻g内部一个值也没有

# print(g,type(g))

# print(g)
# print(next(g))
# print(next(g))
# print(next(g))
# print(next(g))
# print(next(g))
# print(next(g))
# print(next(g))


with open('笔记.txt', mode='rt', encoding='utf-8') as f:
    # 方式一:
    # res=0
    # for line in f:
    #     res+=len(line)
    # print(res)

    # 方式二:
    # res=sum([len(line) for line in f])
    # print(res)

    # 方式三 :效率最高
    # res = sum((len(line) for line in f))
    # 上述可以简写为如下形式
    res = sum(len(line) for line in f)
    print(res)

3.函数的递归调用

一:递归的定义
函数的递归调用:是函数嵌套调用的一种特殊形式
具体是指:
在调用一个函数的过程中又直接或者间接地调用到本身

直接调用本身

# def f1():
#     print('是我是我还是我')
#     f1()
# f1()

间接接调用本身

# def f1():
#     print('===>f1')
#     f2()
#
# def f2():
#     print('===>f2')
#     f1()
#
# f1()

一段代码的循环运行的方案有两种

# 方式一:while、for循环
# while True:
#     print(1111)
#     print(2222)
#     print(3333)

# 方式二:递归的本质就是循环:
# def f1():
#     print(1111)
#     print(2222)
#     print(3333)
#     f1()
# f1()

二:需要强调的的一点是,递归调用不应该无限地调用下去,必须在满足某种条件下结束递归调用

# n=0
# while n < 10:
#     print(n)
#     n+=1


# def f1(n):
#     if n == 10:
#         return
#     print(n)
#     n+=1
#     f1(n)
#
# f1(0)

三:递归的两个阶段
回溯:一层一层调用下去
递推:满足某种结束条件,结束递归调用,然后一层一层返回

# age(5) = age(4) + 10
# age(4) = age(3) + 10
# age(3) = age(2) + 10
# age(2) = age(1) + 10
# age(1) = 18

# def age(n):
#     if n == 1:
#         return 18
#     return age(n-1) + 10
#
#
# res=age(5)
# print(res)

四:递归的应用

l=[1,2,[3,[4,[5,[6,[7,[8,[9,10,11,[12,[13,]]]]]]]]]]

def f1(list1):
    for x in list1:
        if type(x) is list:
            # 如果是列表,应该再循环、再判断,即重新运行本身的代码
            f1(x)
        else:
            print(x)

f1(l)

原文地址:https://www.cnblogs.com/Franciszw/p/12568734.html